Januar

Opdatering uge 4

76 km i alt på ugen med to løb. Det ene rigtig godt, det andet rigtig dårligt. Det er ikke en nem sportsgren.

Træning søndag d. 31. januar

10 km i 4.33 min/km med Joel i Mondeville før afgang til lufthavnen.

Det var sgu lidt presset. For at komme ind i DK skulle vi fremvise en antigentest, der var under 24 timer gammel. Det tænkte vi ikke, var noget problem, for hey, selvfølgelig har de det i CDG lufthavn. Men da vi kiggede på nettet ved et tilfælde, lignede det, at testcentret holdt lukket om søndagen. Og det var fuldkommen umuligt at få fat på nogen, der vidste noget om det. Til syvende og sidst måtte vi bare krydse for, at det var muligt at få testen i lufthavnen. Det var det, selvfølgelig, så det gik jo. Men hold nu kæft en rejse.

Jeg var hjemme i Aarhus igen kl. 04.30 natten til mandag.

Træning lørdag d. 30. januar

Morgen: Rejse til Mondeville med afgang kl. 06. Fremme ca. kl. 13.

Aften: 4 km opvarmning inkl. 3+1 min tærskel i 3.20 min/km og 3.05 min/km - 2400 m af 3000 m race, DNF - 3 km afjog.

Puha, det var, som om en hammer ramte efter 1000 m. Min optakt var selvfølgelig ikke den bedste, men jeg følte mig sgu klar, da jeg stod på startstregen, så det kom bag på mig, jeg ikke var bedre løbende. Jeg fik det ret dårligt efterfølgende med en slem hoste, så Morten mente ikke, jeg kunne tåle den meget tørre luft, der var i hallen. Jeg ved det ikke helt. Måske havde jeg bare en gedigen off-day. Det var i hvert fald skide frustrerende.

Det har været dyrt, besværligt og frugtesløst, men det har også været en meget hyggelig rejse med far, så det går nok.

I alt på dagen: 12 km

Træning fredag d. 29. januar

Morgen: 5 km i 5.00 min/km

Jeg nåede ikke at få svar på min PCR test før flyafgang, så jeg måtte ombooke flyet til i morgen tidlig kl. 06. Jeg skulle have taget den i bedre tid i stedet for torsdag morgen, men det tænkte jeg sgu ikke på. Det faldt mig slet ikke ind, at svartiden kunne være +30 timer. Far var så sød at ombooke med mig, selvom han havde nået at få svaret.

Aften: 5 km i 4.20 min/km i Kastrup inkl. 3*100 m stigningsløb

I alt på dagen: 10 km

Træning torsdag d. 28. januar

Morgen: 8 km i 4.39 min/km i Riis Skov

Aften: 8 km i 4.36 min/km inkl. 4*100 m stigningsløb + 4*8s bakkesprint.

I alt på dagen: 16 km

Træning onsdag d. 27. januar

Morgen: 6 km i 4.34 min/km

Aften: 5 km i 4.24 min/km

I alt på dagen: 11 km

Træning tirsdag d. 26. januar

Morgen: 5.5 km i Riis Skov i 4.34 min/km

Aften (Randers): 5 km opvarmning inkl. 3+1 min tærskel i 3.06 min/km og 3.00 min/km + 3*100 m stigningsløb - 1500 m på 3.43.5, nr. 2 efter Mikael - 3-2-1 min tærskel til makspuls 92 % - 2 km afjog.

I alt på dagen: 15 km

Træning mandag d. 25. januar

Tiltrængt fridag

Opdatering uge 3

120 km i alt på ugen. Endnu en uge lige efter planen. Nu starter den spændende periode! 1500 m tirsdag i Randers og 3000 m i Frankrig på lørdag! Shit, jeg glæder mig!

Træning søndag d. 24. januar

Morgen: 13 km i 4.45 min/km i Silkeborg

Træning lørdag d. 23. januar

Morgen: 3.5 km opvarmning til Tangkrogen - 5-4-3-2-1 min (p. 60s jog) tærskel til makspuls 92 % + 5*200 m i 1500 m tempo (p. 90s jog) - 5.5 km afjog.

Tider tærskel: 2.59 min/km, 3.01 min/km, 2.58 min/km, 2.56 min/km, 2.45 min/km

Tider bane: 29.2, 29.4, 30.1, 29.3, 25.1.

Jeg måtte løbe fra Tangkrogen til Viby stadion for at løbe 200 m intervallerne, så der kom en del ekstra kilometer på kontoen end først tiltænkt. Gav den lidt ekstra ild på den sidste 200 m uden at brænde helt igennem.

I alt på dagen: 21 km

Træning fredag d. 22. januar

Aften: 10 km i 4.54 min/km inkl. 3*10 0m stigningsløb + styrke: 2*4*100 kg dødløft + 2*4*105 kg dødløft + core-/stabilitetsøvelser i pauserne.

I alt på dagen: 10 km

Træning torsdag d. 21. januar

Morgen: 5 km opvarmning til Sletterhage Fyr på Helgenæs - 24 min i 3.19 min/km i snitpuls 82 % (mål: 82-87 %) - 4 km afjog.

Aften: 3 km opvarmning - 3*10*(20s hurtigt/40s roligt) til makspuls 92 % i Stødov Bakker - 2 km afjog.

Svært at sige med tider, men jeg var oppe omkring de 92 % på nogle af bakkerne. Fedt med lidt variation.

I alt på dagen: 30 km.

Træning onsdag d. 20. januar

Morgen: 6.5 km i 4.45 min/km på Helgenæs.

Aften: 6 km i 5.15 min/km inkl. 4*8s bakkesprint på Helgenæs.

I alt på dagen: 12.5 km.

Træning tirsdag d. 19. januar

Morgen: 6.5 km 5.12 min/km på Helgenæs.

Aften: 4 km opvarmning i Randers hallen inkl. 4+2 min tærskel i 3.10 min/km og 3.00 min/km + 2*100 m stigningsløb - 1200-1000-800 m (p. 8 min) - 3 km afjog.

Tider: 2.59.9, 2.28.4, 1.56.6.

Det sidste hårde træningspas i denne omgang før konkurrenceperioden starter - og sikke en afslutning! Jeg var saftsuseme godt kørende i dag! Jeg plejer at fremhæve det 800-600-400-200 pas, jeg løb som 17-årig med Bueno som min bedste træning, men den historie skal vist skrives om nu. Det her er by far det bedste træningspas, jeg har fyret af!

Til sammenligning er den hurtigste rene 1200 m test, jeg har løbet, 2.56.8 (kort efter den test løb jeg 3.41.5 på 1500).

I alt på dagen: 17.5 km

Træning mandag d. 18. januar

Morgen: 8.5 km i 4.50 min/km i Aarhus.

Aften: 8 km i 4.55 min/km inkl. 5*8s bakkesprint på Helgenæs. Er taget i sommerhus med Mette, hvor vi skal være indtil fredag.

I alt på dagen: 16.5 km

Opdatering uge 2

125 km i alt på ugen. En fin uge med en masse god træning og en fornuftig 3000 m i weekenden. Nu venter sidste hårde pas på tirsdag, før vi begynder nedtrapningen til konkurrencerne. I modsætning til sidste år har jeg ikke haft særligt mange banespecifikke pas, men det virker som om, jeg er, hvor jeg skal være alligevel.

Træning søndag d. 17. januar

Morgen: 12 km med Mikael i Nordskoven i Silkeborg i 4.47 min/km

Aften: 8 km i Aarhus i 4.36 min/km

I alt på dagen: 20 km

Træning lørdag d. 16. januar

Morgen: 4 km opvarmning inkl. 200 m + 2*100 m stigningsløb - 3000 m på 7.57.67 (PR) i Skive hallen (nr. 4) - 8*200 m bakkeintervaller (p. jog tilbage - 2 km afjog.

Fint tilfreds med PR på nuværende tidspunkt, men puha, hvor er jeg skuffet over måden, jeg løb det løb på, specielt spurten. Det må jeg gøre bedre til DM. Al ære og respekt til Joel for at skabe løbet. Det er sgu spændende med de unge kanoner.

Blikket er nu stift rettet mod 3000 m i Mondeville den 30. januar.

Aften: 7 km roligt med Jesper Fauerschou og Mikael i Silkeborg.

I alt på dagen: 20 km

Træning fredag d. 15. januar

Morgen: 8 km i 4.50 min/km i Riis Skov inkl. 2*15s stigningsløb.

Træning torsdag d. 14. januar

Aften: 3 km opvarmning inkl. 3*100 m stigningsløb - 800 m i 3000 m pace - 1000 m tærskel til 90 % - 400 m i 1500 m pace - 800 m tærskel til 90 % - 200 m i 800 m pace - 4 km afjog.

Tider: 2.07.9 min, 3.03 min, 58.7s, 2.28 min, 25.6s. Lidt variabel pause imellem, men ca. 2-3 min.

Løb passet i Randers med Kristian, Mikael og Morten. Et relativt nemt tune-up pas til lørdag.

I alt på dagen: 11 km

Træning onsdag d. 13. januar

Morgen: 10.5 km i 5.10 min/km inkl. 4*100 m flow/stigningsløb på ca. 13s + styrke: 4*4*90 kg dødløft + coreøvelser i pauserne.

Aften: 6.5 km i 5.05 min/km i Silkeborg.

I alt på dagen: 17 km

Træning tirsdag d. 12. januar

Morgen: 3.5 km opvarmning til Tangkrogen - 2*12 min til makspuls 87 % ved Tangkrogen med Thijs og Mikael (p. 2 min jog) - 3.5 km afjog.

Tider (snitpuls): 3.09 min/km (81 %), 3.08 min/km (84 %). Hyggelig og god træning før snevejret ramte!

Aften: 4 km jog til Stadion - 25*400 m til makspuls 92 % på Ceres park med Mikael (p. 30s jog) - 4 km afjog.

Tider: 70.8, 71.9, 71.8, 71.8, 71.3, 72.9, 71.2, 71.2, 71.0, 71.4, 70.1, 70.9, 71.7, 71.4, 71.0, 71.3, 71.1, 70.6, 71.9, 70.6, 70.8, 70.8, 69.8, 69.2, 69.1.

Vi kom fint igennem, selvom det var svært at stå fast i flade sko på den glatte bane. Med lidt tilvænning på de første par omgange gik det dog ok, men det kostede nok en del på snittet. Mikael trak det meste as is tradition.

I alt på dagen: 34 km.

Træning mandag d. 11. januar

Morgen: 7.5 km i 4.30 min/km i Riis Skov før eksamen i Sygdomslære i nefrologi, reumatologi, lever-mave-tarm og infektionsmedicin kl. 16.

Aften: 7 km i 5.20 min/km inkl. 5*8s bakkesprint efter eksamen.

I alt på dagen: 14.5 km

Opdatering uge 1

140 km i alt på ugen. En virkelig hård uge med to hårde banepas og to tærskelpas. Kombineret med eksamenslæsning har der ikke været overskud til så meget andet.

Træning søndag d. 10. januar

Morgen: 10 km i 4.55 min/km i Riis Skov.

Aften: 10 km i 5.30 min/km. De første 4 km med Mette.

I alt på dagen: 20 km

Træning lørdag d. 9. januar

Morgen: 3.5 km opvarmning i Randers hallen - 5*800 m i 3000 m tempo (p. 60s) + 3*150 m flow - 4 km afjog.

Jeg løb passet med Joel, Nick og Magnus Dewett. Tider: 2.06.9, 2.05.7, 2.07.6, 2.07.3, 2.06.3. Et godt pas, hvor vi alle var godt kørende! Bliver spændende med løbet på næste lørdag!

Aften: 7 km i 5.16 min/km

I alt på dagen: 19 km

Træning fredag d. 8. januar

Morgen: 3.5 km jog til Tangkrogen - 3*10*(15s hurtigt, 45s langsomt) til makspuls 92 % med Kristian - 3.5 km afjog.

Aften: 9.5 km i 5.16 min/km i Riis Skov inkl. 5*8s bakkesprint. Mikael og Kristian skulle være fløjet på træningslejr til Portugal i eftermiddag, men deres tur blev aflyst efter pressemødet. Mega træls for dem, men er sekvfølgelig glad for at have dem hjemme, så vi kan fortsætte med at træne sammen.

I alt på dagen: 25.5 km.

Træning torsdag d. 7. januar

Morgen: 12 km i 4.50 min/km inkl. styrketræning: 4*4*100 kg dødløft + øvelser i pauserne.

Træning onsdag d. 6. januar

Morgen: 7.5 km i Riis Skov i 5.10 min/km

Aften: 5 km opvarmning (2.5 udendørs, 2.5 indendørs) inkl. 3*100 m stigningsløb - 15*300 m i 1500 m tempo i Randers med 90s jogpause - 2.5 km afjog.

Vi løb i Randers hallen med besøg af de unge talenter Christoffer Frist, Joel Ibler og Alexander Tengblad.

Tider: 43.2, 44.7, 43.8, 43.6, 44.9, 44.7, 43.8, 44.6, 43.6, 43.9, 44.0, 42.9, 43.6, 43.4, 42.3.

Snit: 43.9s.

I alt på dagen: 23.5 km

Træning tirsdag d. 5. januar

Morgen: 3.5 km opvarmning til Tangkrogen - 4*8 min til maks puls 87 % - 3 km afjog.

Snittider (snitpuls): 3.11 min/km (82 %), 3.11 min/km (83 %), 3.10 min/km (84 %), 3.11 min/km (85.5 %)

Aften: 7.5 km i 5.45 min/km. De første 4 km med Mette i Botanisk have.

I alt på dagen: 25 km

Træning mandag d. 4. januar

Morgen: 8 km i 4.45 min/km i Riis Skov

Aften: 7.5 km i 4.53 min/km i Riis Skov med Mikael inkl. 4*15s stigningsløb.

I alt på dagen: 15.5 km

Opdatering uge 53

125 km i alt på ugen med en god 5 km test nytårsaftensdag og en god langtur i går. Grundtræningen er ved at gå på hæld, og fra og med næste uge starter de specifikke banepas frem mod indendørssæsonen, hvor det store mål er EM Inde den 5-7 marts på 3000 m.

Træning søndag d. 3. januar

Morgen: 30 km i 3.47 min/km og snitpuls 75 %. Jeg var lidt nervøs for foden, så jeg løb lidt konservativt rundt (maks 5 km fra hjem, så jeg hurtigt kunne komme hjem, hvis det gjorde ondt) og i Hyperion Elite II for at skåne mest muligt.

Men jeg mærkede ingenting, udover almindelig træthed ved at løbe langt, så pyha!

Træning lørdag d. 2. januar

Morgen: 6 km opvarmning inkl. 2*100 m stigningsløb - 8*100 m sprint med Kristian (p. 300 m jog) - 5 km afjog.

Tider: 12.0-12.4. Fik selvfølgelig megabank af Kristian, men en god og hyggelig træning alligevel.

Aften: 8 km i 4.44 min/km. Jeg mærkede pludselig en diffus metatarsalømhed i højre fod under løbeturen, så det er jeg selvfølgelig lidt nervøs over. Det er sandsynligvis bare en reaktion på alle de kilometer i pigsko (nytårsløb i torsdags og sprint i dag), men jeg må mærke efter de næste dage.

I alt på dagen: 22 km

Træning fredag d. 1. januar

Morgen: 12 km i 4.36 min/km med Mikael og Kristian i M-skoven. Heldigvis havde jeg det meget bedre i dag, end efter vi drak den julekalender den 18. december.

Aften: 7 km i 5.25 min/km Botanisk have. De første 4 km med Mette.

I alt på dagen: 19 km. Godt nytår!