Om mig

Mit navn er Mikkel Dahl-Jessen. Jeg er født 20. december 1994 og eliteløber for AGF Atletik. Jeg bliver trænet af Morten Munkholm, der selv har vundet mange danske løbemesterskaber.

Mine personlige rekorder:

Udendørs tider:

800 m: 1.51.56 (2019)

1500 m: 3.41.32 (2019)

3000 m: 7.58.43 (2020)

5000 m: 13.40.78 (2021)

Indendørs tider:

1500 m: 3.43.5 (2021)

3000 m: 7.55.12 (2021)

Meritter

Mit bedste internationale resultat er en 8. plads i finalen på 1500 m ved Universiaden i Napoli 2019.

Danske seniormesterskaber:

DM kort cross (4 km) (2018)

DM lang cross (10 km) (2020)

5000 m udendørs (2019)

3000 m (inde) (2020)

Største oplevelser

Jeg har haft æren af at repræsentere det danske landshold mange gange. Bl.a. ved EM cross, VM cross og ved flere landskampe. Det har været store oplevelser alle gange.

Gennem løb har jeg også besøgt nogle spændende lande og steder sammen med nogle fantastiske mennesker: Jeg har været på hyggelige træningslejre i Kenya, Sydafrika, Schweiz og Portugal, løbet konkurrencer i Holland, Italien, Belgien, Tyskland og England og været på collegeophold i USA.

Én oplevelse står dog ud: Ved VM cross 2019, der fandt sted i Danmark - og endda i min by, Aarhus - for første gang i historien, gjorde jeg mig bemærket ved at lægge mig klart i front på første kilometer. At "løbe fra" verdenseliten med kæreste, venner, familie og klubkammerater heppende på sidelinjen i dansk singlet var en helt vanvittig (omend ret kortvarig) oplevelse.

VM Cross 2019 i Aarhus. Foto: Michael Scott

Mål for løbekarrieren

Jeg går selvfølgelig efter at komme med til de store atletikmesterskaber som EM, VM og OL.

Jeg er allerede kvalificeret til EM Indendørs på 3000 m i Polen i marts 2021 (krav 8.05 min), hvor jeg går efter en stærk præstation. VM Inde i Kina umiddelbart efter er også indenfor rækkevidde. OL i Tokyo 2021 er ikke umuligt, men heller ikke ligefrem sandsynligt (læs om det i Q&A). Derudover er et stort mål for mig den danske rekord på 5000 m (13.25 min af Dennis Jensen).

Udover min løbekarriere

Jeg læser medicin på Aarhus Universitet. Det har jeg gjort siden 2016. Jeg får i den forbindelse hjælp fra AU Elitesport, der hjælper mig med at tilrettelægge studiet, så jeg har bedre tid til at træne, restituere og konkurrere.

Privat bor jeg i Aarhus med min kæreste Mette, men jeg kommer oprindeligt fra Silkeborg, hvor min familie bor, og hvor du af og til kan møde mig rundt om Almindsø, når jeg er på besøg.

Kontakt

Mobil: 20 87 44 37

Mail: dahljessen@gmail.com

Insta: @dahljessen